|
COMMON blev startet for over 40 år siden i Chicago af en lille gruppe personer, der sad omkring et køkkenbord og forsøgte at finde en løsning på et fælles (Common) programmeringsproblem på en IBM 1620. (Heraf kom nemlig navnet "Common" – at det var et fælles problem og udfordring – så det er altså ikke en forkortelse) Dette møde var det første møde i Common-regi og organisationen voksede hurtigt. I Europa – cirka på samme tid i Schweiz var der 3 IBM brugere, der følte det var på tide at samle og starte en lignende organisation og dermed var Common Europe en realitet. Siden da, har COMMON grupper og organisationer etableret sig hele verden rundt – for at give IBM System i brugere mulighed for at mødes, for at udveksle erfaringer fra deres IT-miljøer. Efterhånden som møderne blev større og større fik de nu adgang til seneste faglig viden, uddannelse og ekspertise – der forøger værdien af deres IT-installations bidrag til virksomhederne.
|